Forbedret næringsstofudnyttelse i planteproduktionen
Forbedret næringsstofudnyttelse i planteproduktionen - SEGES Projektsitet
Afgrødernes forsyning med næringsstoffer er afgørende for såvel udbytte som kvalitet. Samtidig anses navnligt tab af kvælstof og fosfor at udgøre en fare for vandmiljøet i grundvand, søer og det marine miljø. Udnyttelsen af næringsstoffer i dansk landbrug i såvel handels- som husdyrgødning er kraftigt forbedret siden midt i 1980’erne. Men det forventes, at udnyttelsen kan forbedres yderligere ved en målrettet indsats. Ny og billigere teknologi kan udnyttes til mere målrettet tilførsel af næringsstoffer. Endvidere har udviklingen på laboratorierne resulteret i, at jord- og planteanalyser er billigere end tidligere, hvilket gør anvendelsen af planteanalyser mere fordelagtig. Ny teknologi gør det også muligt at tilsætte næringsstoffer fra handelsgødning til husdyrgødning og på denne måde ”designe” gyllen til en fuldgødskning. Nye, prisbillige plantesensorer, som kan anvendes af den enkelte landmand, giver øgede muligheder for at fastlægge planternes vækst og næringsstofbehov mere præcist.
Formålet er at forbedre næringsstofudnyttelsen i dansk landbrug ved at foretage en mere målrettet gødskning efter planternes behov. Det vil både give landmanden en øget indtjening og reducere risikoen for tab af næringsstoffer til det omgivende miljø. Samtidig vil kvaliteten af afgrøden blive forbedret.
Det nedbørsrige forår har bevirket, at der i nogle områder er behov for eftergødskning af majs, kartofler og vårbyg på grovsandet jord, og i nogle tilfælde også for majs og kartofler på JB 2-4
Behovet for mikronæringsstoffer kan ikke vurderes ud fra få forsøg! Der er erfaringer fra mange forsøg i en årrække, og de skal bruges til at vurdere behovet.
Det er vigtigt at sikre rapsens næringsstofbehov fra efteråret. Den store nedbørsmængde i sommerperioden i år kan udløse ekstra behov for kvælstof og kalium på grovsandet jord.
Vintersædsmarkerne er i år kraftigere og længere fremme i udvikling end normalt. Kvælstofmængden til de enkelte marker kan med fordel justeres efter udviklingen.
De fleste vinterrapsmarker er store og kraftige og nåede at optage betydeligt mere kvælstof i efteråret end sædvanligt. Det kan derfor være fordelagtigt at "flytte" kvælstofgødningen fra kraftigt udviklede rapsmarker til andre afgrøder.
Manganmangel forekommer nu tydeligt i mange vinterbyg- og vinterhvedemarker. Tjek derfor markerne systematisk for manganmangel nu, og udsprøjt mangan ved konstateret manganmangel.
Generelt er væksten i vintersæd på grund af sen såning og køligt vejr svag i efteråret 2015. Risikoen for manganmangel vurderes derfor at være lille specielt sammenlignet med 2014. Kraftigere vækst i forbindelse med tidlig såning kan dog forøge risikoen.
Skal der etableres græsudlæg i foråret, eller skal der sås korsblomstrede afgrøder i renbestand eller blandinger i forbindelse med høst for at opfylde kravene til pligtige efterafgrøder, MFO-efterafgrøder samt MFO-græsudlæg?
Der er stor variation i indholdet af svovl og kalium i græs og kløvergræs. Det kan derfor være en god idé at tjekke kaliumniveauet med en planteanalyse ved 1. slæt, eller når væksten af 2. slæt er kommet i gang.
Fra efteråret 2015 er der lagt op til, at der skal være flere muligheder for efterafgrødeblandinger som både kan tælle som MFO-efterafgrødeblandinger og som pligtige efterafgrøder.
Gefion har et anlagt en demonstration af forskellige blandinger af efterafgrøder i samarbejde med SEGES, Planter og Miljø. Den 22. oktober fra 9.30-12.30 afholdes et arrangement, hvor du kan blive klogere på, hvilke blandinger, der er de bedste.
